julekort

5 skøre måder du kan sende både en julehilsen og en lille gave på

Vil du gerne sende en sjov julehilsen, har du mange muligheder. Du kan udnytte de sjove juletrøjer, der allerede findes, skabe dine egne julekort eller skrive en hilsen på et puslespil. Læs mere om forslagene herunder.

Er du ikke til de traditionelle julekort, men vil du stadig gerne sende familie og venner en julehilsen, har du heldigvis mange muligheder. Du kan lade gaven i sig selv sige det hele for dig, hvis du for eksempel vælger en juletrøje med et budskab. Du kan dog også skabe dine egne julekort og på den måde komme med et unikt budskab.

1. Vælg en juletrøje, der siger det hele

Mange juletrøjer har i dag et budskab. Hvis du vil sende en skør og anderledes julehilsen til venner og familie, kan du derfor lade trøjen sige det hele for dig.

Det kan du enten gøre ved at tage et billede med trøjen på eller at sende en af de sjove juletrøjer som en gave.

2. Skriv din besked på et puslespil

En anden sjov måde, hvorpå du kan ønske venner og familie glædelig jul, er ved at sende dem et puzzlespil.

Inden du sender det, samler du hele puslespillet og skriver en hilsen til dem. På den måde skal de først samle alle brikkerne, inden de finder ud af, hvad du vil fortælle dem.

3. Skab dine egne julekort

Du kan også vælge at få fremstillet dine egne julekort. Der kan du virkelig slippe fantasien løs. Du kan skabe dem i hånden eller f.eks. få taget et skørt billede, som du kan få trykt kort af.

4. Sjov og anderledes julehilsen

Måske handler det ikke så meget om, hvilken form dit budskab kommer i, men om selve budskabet.

Når du skriver kortet, kan du gøre dig ekstra umage med at finde på noget sjovt at skrive. Hvis du mangler inspiration, er der masser at hente på nettet, hvor du kan læse andres sjove og til tider lidt grovkornede julehilsner.

5. Skab en hilsen i sneen

Nu er det sjældent, at vi har en rigtig hvid jul i Danmark, men skulle det ske, har du også gode muligheder for at skabe en skør og sjov hilsen i sneen. Det kan være en anderledes snemand eller en hilsen på bilens snedækkede køler.

Du har altså masser af muligheder for at komme med en sjov og anderledes julehilsen til venner og familie. Det handler bare om at være kreativ.

Husk fars dag mandag d. 5 juni.
Spar 25% på gaven her!